Nogle årstal fra skolens historie:
1907: Et sendemandsmøde i ”De fynske Husmandsforeninger” vedtog den 27. maj at oprette Fyns Stifts Husmandsskole.
1908: Grundstenen blev nedlagt den 26. maj. Den første forstander var Christian Søndergaard.
1911: H.C. Nielsen-Svinning afløste Christian Søndergaard som forstander.
1918: Jacob E. Lange blev forstander.
1934: Margrethe og Th. Fjord Jensen afløste Leila og Jacob E. Lange som forstanderpar.
1943: Skolen blev den 3. oktober beslaglagt af den tyske besættelsesmagt, der brugte skolen som hovedkvarter for Gestapo. Skolen holdt vinterskole på hotel ”Kattegat” ved Hasmark.
1944: Sommerskolen for unge piger blev gennemført i statsungdomslejren ”Østruplund”.
1945: Den 17. april blev skolen bombet af R.A.F., hvorved bygningerne blev totalskadede.
1946: Sommerskolen aflystes pga. svigtende elevtilgang. Gården ”Vrangsbæk” blev købt til opførelse af en ny skole. Den 21. november blev grundstenen nedlagt af blandt andre det nye forstanderpar Lisbeth og Harald Grønborg.
1947: Herregården ”Løgismose” husede sommer- og vinterskole. Den 7. juli var der rejsegilde på den nye skole.
1948: Den nye skoles første hold mødte den 3. maj, og den 26. maj blev skolen indviet på 40-års dagen for grundstensnedlæggelsen på den første skole.
1963: Inge og Frits Teichert tiltrådte som nyt forstanderpar den 1. april. Skolen skiftede navn til Nordisk Landboskole. Der påbegyndtes kurser for unge fra udviklingslandene.
1992: John Wøldike Nielsen afløste Frits Teichert som forstander.
1994: Den 1. januar blev Arne Mathiassen forstander.
1999: Fusion med Tietgenskolen. Skolens navn blev Nordisk Landbrugsakademi. Tietgen Skolen.
Der udkom i 2008 en bog om skolerne: Fra husmandsskole til landbrugsakademi. Skrevet af Karin Ramskov Andersen og Peter Ramskov Andersen.
Bombardementet på skolen den 17. april 1945.
Den 31. oktober 1944 og den 21. marts 1945 bombede allierede fly Gestapos hovedkvarterer på Århus Universitet og i Shellhuset i København. Det var derefter nærliggende at vente et lignende angreb på Husmandsskolen, som blev camoufleret med maling og net. I begyndelsen af 1945 bad modstandsbevægelsen på Fyn om et angreb på Husmandsskolen og sendte kort og tegninger til London.
Angrebet kom den 17. april 1945, da krigens afslutning var nær, og hvor angrebets nytte var tvivlsom. Bombardementet blev en katastrofe. På grund af camouflagen var skolen svær at finde, og Gestapo blev advaret i god tid. Bygningen var derfor tom for tyskere, da seks engelske Mosquito-bombemaskiner, som var ledsaget af jagere, begyndte at kaste deres 500 punds bomber. Skolen blev totalt ødelagt, og mange private ejendomme i nabolaget blev ramt. Ni danskere blev dræbt, og ca. 20 blev såret.
Den manglende præcision under bombardementet af husmandsskolen den 17. april betød, at 12 bomber ramte ved siden af målet. Der blev blæst luftalarm kl. 16.05, og de første bomber faldt syv minutter senere. Angrebet synes at være kommet så hurtigt, at beskyttelsesrummene ikke blev brugt, og otte bomber ramte ejendomme på Husmandsskolens Allé, mens fire faldt på Østrupvej. De fleste af de ni dræbte var fra Paarup Kommune. De materielle tab var store, idet ca. 25 huse blev totalt ødelagt eller så stærkt beskadiget, at de var ubeboelige. Endnu flere huse blev mere eller mindre ødelagt, og der skete mindre skader så langt væk som på Tarup Skole og på Tarupgård.
Arkivet har lavet et hæfte om bombardementet. Det kan downloades her.