Paarup Sognegårds historie.

Paarup Kirke, der ligger omtrent midt i sognet, er omkring 800 år gammel. Den var et vigtigt samlingssted for befolkningen, ikke kun på grund af de kirkelige handlinger. I flere hundrede år gav præsterne vigtige meddelelser i forbindelse med gudstjenesten, for der var mange, der ikke kunne læse, så det var en ganske praktisk foranstaltning, at præsten kunne orientere om for eksempel love og bekendtgørelser. Dette blev afskaffet i 1824, og i stedet blev oplæsningen foretaget uden for kirken i et såkaldt kirke- eller sogneting. Det var derfor vigtigt, at der mødte én fra hver gård op.   

Egentlige møder har præst/menighedsråd vel ikke afholdt før i sidste halvdel af 1900-tallet. Mindre sammenkomster kunne holdes i konfirmandstuen eller eventuelt i forsamlingshuset. 

Paarup Sogn, der består af fem landsbyer: Paarup, som sognet har navn efter, Tarup, Villestofte, Snestrup og Stegsted, var til langt op i 1900-tallet et udpræget landsogn, selv om der i århundredets begyndelse begyndte at blive bygget i Tarup langs Rugårdsvej, så Tarupområdet næsten blev en del af Odense. 

På de kort, der står efter teksten, kan man se udviklingen i sognet. Det første kort er fra omkring 1816, og det er tydeligt et landsogn med mange gårde. Det næste kort er fra 1889, og der er stadig ikke megen bebyggelse. Men på det sidste kort fra 2004, er Tarup næsten helt udbygget, og der er også bygget meget i Snestrup og i Villestofte nord for Rugårdsvej, mens der i resten af sognet er mere landligt. Siden er der også bygget i Villestofte syd for Rugårdsvej. 

I 1901 var der 918 indbyggere i sognet. I 1950 2.996, i 1965 5.039 og nu er der omkring 10.000. At indbyggertallet voksede så meget gjorde, at man i slutningen af 1940’erne begyndte at tale om at bygge en kirke, og da det især var i Tarupområdet, befolkningstilvæksten skete, skulle kirken bygges der. I november 1947 henstillede menighedsrådet til sognerådet, at der i byplanen blev afsat et areal til en kirke ved Roers Allé. 

I 1953 modtog menighedsrådet en gave fra proprietær Christensen på Tarupgaard: en godt 1.000 m² stor grund ved Roers Allé, nuværende Roers Allé 16. Det var meningen, at grunden, der var for lille til en kirke, kunne bruges til et mageskifte, hvis man da ikke kunne få en eller flere af de parceller, der stødte op til den. Kirkeministeriet mente dog ikke, at grunden egnede sig til en kirke, som ville blive noget indeklemt, så det passede fint, at sognerådet i 1963 foreslog, at menighedsrådet kunne ”bytte” grunden på Roers Allé med en grund ved Rugvang/Solgårdsvej/Rubinvej. 

Denne grund var på 4.900 m², så der var plads til en eventuel kirke samt en præstebolig med mødelokale. Dette mageskifte blev godkendt af kirkeministeriet i september 1963. Der findes en tegning fra Paarup Kommunes tekniske forvaltning fra december 1962, hvorpå man se, hvordan man havde tænkt sig, at kirke og præstebolig skulle placeres på grunden. Denne tegning ses efter teksten. Der blev imidlertid ikke bygget en kirke her. I stedet kom der i 1976 en kontorbygning med blandt andet posthus og bibliotek. Der var imidlertid brug for et kirkekontor, og da det i forbindelse med byggeriet af Tarup Centret blev besluttet at bygge et kontorhus, var det oplagt at lægge et kirkekontor der, og der blev udarbejdet planer for et kirkekontor på 36 m² i kontorbygningen. Kirkekontoret nåede imidlertid ikke at flytte ind i kontorbygningen, for som erstatning for grunden på Rugvang købte menighedsrådet i april 1971 af kommunen den matrikel, hvor vi befinder os nu, Solgårdsvej 40. Købesummen var 147.000 kr. Planerne om en kirke var endnu ikke droppet, men det blev de senere, sandsynligvis fordi det viste sig vanskeligt at skaffe penge til den.

På grunden på Solgårdsvej blev der i 1975 sat en midlertidig barak op, Taruphus, med kirkekontor, konfirmandstue og et mødelokale, der også kunne bruges som kirkesal. Taruphus, blev indviet ved en festgudstjeneste den 16. marts 1975. Mødelokalet her blev meget benyttet, ikke kun til gudstjenester, men også til møder og foredrag. Deltagertallet lå som oftest på mellem 30 og 50. 

Løsningen med barakken var midlertidig, men den stod dog indtil 1994, hvor den blev fjernet, for nu var byggeriet af den egentlige sognegård i gang. 

Grundstenen til sognegården blev nedlagt i 1993, og den blev indviet i 1994. 

Sognegården bliver flittigt brugt, hvilket et kig i kulturforums kalender tydeligt viser. Ikke kun menighedsrådet benytter lokalerne, men også mange foreninger nyder godt af de fine muligheder, der er for at holde møder og andre arrangementer. 

Der kom således ikke endnu en kirke i sognet, men løsningen med sognegården må vel siges næsten at være bedre. Her er både kirkekontor, kontorer til præsterne, lokaler til konfirmandforberedelse og mødesal, der også kan bruges som kirke.

Paarup Sogn ca. 1816. Sognet er et typisk landsogn.	Her er det muligt at se navnene på de fem landsbyer og på en del af gårdene.	Her er Tarup og Snestrup næsten helt udbygget. Der er også bygget meget i Villestofte nord for Rugårdsvej.
Kortet viser, hvor der var planer om at bygge en kirke og en præstebolig med mødelokale.	Taruphus tegnet af læge Knud Edelberg.	Kirkesalen i Taruphus. Fotograferet af sognepræst Johannes Nielsen.
Kirkekontoret i Taruphus. Arbejdet på sognegården er gået i gang. Der ses maskiner udenfor.	Taruphus set fra bagsiden. Grunden er ved at være klar til byggeriet.	Det første spadestik tages af menighedsrådets formand.
Det første spadestik fejres.	Så kan der støbes.	Man kan få en idé om størrelsen på huset.