Redigeret udgave af tekst brugt ved en fortælleaften i Paarup Foreningen. De fotos, der blev vist, er sat ind i teksten.

Teksten skrevet af Karin Ramskov Andersen.

Carolinekildegården.

Carolinekildegården, eller mere præcist den ejendom, der lå på matriklen, kendes i hvert fald fra 1664. Den gang blev den ejet af bispeembedet. Vi kender en del navne på fæstere/brugere. Rasmus Poulsen fæstede gården i 1845 efter sin svigerfar/mor og købte den i 1858. Han døde i 1863, og i 1864 blev den af hans enke solgt på auktion og købt af prokurator Hans Chr. Jespersen.

Arkivet har en hel del fotografier fra Carolinekildegården, Ida Jespersens dagbøger, samt en del protokoller og dokumenter. Jeg vil her vise eksempler på nogle af de dokumenter, vi har. Først dog en tegning af den gamle gård i Snestrup, den blev kaldt Bispenslund.

 

Dernæst et fotografi af gården.

Her ses annoncen for auktionen, da gården skulle sælges i 1864.

Den tidligere ejer Rasmus Poulsen døde i november 1863, og nu skulle ejendommen sælges. Auktionen fandt sted den 26. januar 1864. Der var nogle conditioner knyttet til købet, de ses her.

Gården blev købt af retsassessor Hans Christian Jespersen, der bød godt 20.000 rd. for ejendommen.  Vi har også en genpart af en panteattest.

Den oplyser os om, at Rasmus Poulsen købte matrikel 16b i Snestrup i 1846 og matrikel 4 (Carolinekilden) i 1858. I 1863 var gælden på ejendommene 700 rdl. til Poul Andersen i Blanke, 4.800 rdl. Fyens Stifts offentlige midler og 800 rdl. til ungkarl Rasmus Andersen. Endvidere 2.000 rdl. til gårdmand Hans Knudsen i Steensby. Denne panteattest er skrevet i forbindelse med Rasmus Poulsens død i november 1863. I den får man også den oplysning, at Jeppe Knudsens enke har tilskødet Rasmus Poulsen gården. Det er ikke så underligt, da han er hendes svigersøn. Man kan måske undre sig over, at gården ikke er tilskødet datteren, men sådan var det dengang, hvis en kvinde var gift, var det manden, der var ejer af ejendommen. Rasmus Poulsens enke, Anne Cathrine Jeppesdatter flyttede fra sognet, hun er ikke i folketællingen i 1870. Hvor hun flyttede hen, ved jeg ikke, men hun døde i 1883 i Odense, og blev jordfæstet i Paarup. Den 13. juni 1864 betalte procurator Jespersen et afdrag på købesummen, 5010 rdl. samt renter af købesummens 20.010 rdl. 175 rdl. 3mk. 9 skilling, i alt 5185 rdl 3 mk. 9 skilling.  Her ses prokurator Hans Chr. Jespersen og hans kone.

    I 1869/1870 solgte sognepræst Andreas Winding et stykke af præstegårdsjorden til retsassessor Jespersen. Der blev tilskødet Jespersen godt 4 tdr. land til en pris af 2000 rdl.  Pengene for salget indgik i stiftets offentlige midler.

    Prokurator Jespersen flyttede ikke ind på gården. Han skulle af hensyn til sit arbejde have bopæl i Odense, så gården blev drevet af bestyrere og andre tjenestefolk.  Her ses en kontrakt mellem Jespersen og Anders Jørgen Hansen, der blev ansat som gartner fra 1. november 1891.

 Kontrakten er ikke underskrevet, så måske nåede de det ikke, inden Jespersen døde, måske er det en genpart, eller måske blev Anders Jørgen Hansen ikke ansat. Men det er da ganske interessant at læse betingelserne. Anders Jørgen Hansen skulle udføre alle de arbejder, hvortil han var i stand, og navnlig som gartner, endvidere føre opsyn med husene, skoven og anlæggene, samt alle de arbejder på gården og i marken, som Jespersen bestemte. Lønnen bestod i fri bolig i gartnerhuset, frit foder til en ko samt græsning til den i skoven. 200 kroner årlig, der blev betalt hvert kvartal. Han skal holde sig selv med kost. Til sidst i kontrakten står der, at Anders Jørgen Hansen forpligter sig til med flid og troskab at opfylde de forpligtelser, der påhviler ham.  Hans Chr. Jespersen døde den 11. december1891.

    I 1895 udlejede Jespersen ”den gamle gård” til Peder Jørgensen. Den årlige leje var 40 kr., der skulle forudbetales med 10 kr. i kvartalet. Lejeren skulle sørge for den indvendige vedligeholdelse, og forpligtigede sig til at aflevere lejligheden i samme stand som den blev modtaget, bl.a. med hele ruder i vinduerne. 

    I folketællingerne kan man se, hvem der arbejdede på gården, og i 1890 er det Jespersens søn Holger Christian Jespersen, der bestyrer gården. Da faderen døde i 1891, overtog Holger Christian Jespersen gården. Ifølge folketællingen fra 1890 var han ugift, men i 1901 var han gift og havde fire børn. Både han og hans kone tog del i arbejdet på gården, og senere sikkert også børnene, for i folketællingen i 1911 var der kun én tjenestepige, der boede på gården, men der har helt sikkert været ansat andre, sandsynligvis nogle daglejere. Børnene var: Ida født i 1894, Karen fra 1895, Ludvig fra 1896 og Maren fra 1899. Der blev i øvrigt solgt et stort stykke af jorden fra i 1911.

    Her ses gården oppefra.

 

    Anna Jespersen på gårdspladsen.

    Julle og Hans Jørn. Sådan står der på vores fotooptagelsesblanket. Det er sandsynligvis fodermester Hans Jørgen Jacobsen og hans kone, Maren Juliane Egeborg Hansen, som jeg har fundet i folketællingen fra 1901. De kom fra Næsby i 1897, samme år som de blev gift. De var ikke på gården i 1906, ja slet ikke i sognet. Her ses deres fæstekontrakt.

Hans Jørgen og hans kone skulle ifølge kontrakten fuldstændig passe samt malke køerne tre gange daglig, sørge for svineholdet og sætte hestene på græs om sommeren. Konen skulle holde mejeritøjet rent samt bryggerset. De fik anvist en lejlighed, som de selv skulle vedligeholde indvendig, såvelsom kakkelovn og komfur. De må ikke holde husdyr. I tilfælde af sygdom, skal Hans Jørgen selv bekoste medhjælp til pasning og malkning af kreaturerne. Der må ikke huses fremmede i lejligheden uden ejerens samtykke. Lønnen er 55 øre for hvert 100 pund nymalket mælk, samt 25 øre for hver 4 ugers pattegrise. Desuden fri bolig.

    Staben på Carolinekilden: Ludvig og Anne Jespersen i ponyvognen. hesten hedder Merry. Stående Julle og Peder (kvinder), Petrine og ”Kilde” og Holger Chr. Jespersen, Rasmus (forkarl), Ida, Karen, Hans Jørgen (fodermester), Thor og Clinto.

Her ses et husmandspar Niels og Charlotte.

Dem har jeg fundet i folketællingen i 1911. Hans fulde navn er Niels Peter Cenius Jensen, han blev født i Hørmested Sogn, Hjørring Amt, i 1868. Han kom sammen med sin kone til sognet i 1910 fra Krogsbølle. Hun hedder Charlotte Jensen f. Carlsen, og blev født i 1867 i Carlskrona. De er rigtig blevet stadset op til besøget ved fotografen. Hun døde i november 1912. Han giftede sig igen den 15. marts 1914 med Anne Mathilde Nielsen, født 1887 i Svanninge. Hvad der videre er sket med ham, ved jeg ikke, han er i hvert fald ikke død i sognet.

    I 1904 betalte Jespersen tiende til præsteembedet. På dette tidspunkt var tienden ved at blive afskaffet. Den kunne betales i naturalier eller i kontanter.

    I 1907 var folkeholdet 1 fodermester, 1 forkarl, 1 karl, 2 piger og 1 daglejer. Mælken blev leveret til mejeriet ”Pasteur” i Odense. 30 køer, 10 ungkreaturer, 2 tyre, 6 heste, 3 plage og føl.

    Der skulle bygges ny lade i 1910 efter en brand, og vi har nogle fine tegninger af den og af hønsehuset. Tegningerne er på noget pergamentagtigt papir, og det er lidt krøllet, men jeg synes, de er rigtig fine.

Hønsehus

Hønsehuset er også ganske nydeligt. Vi har en regning på tømmeret, der beløb sig til 540 kr. Kontrakten på bygning af stald og lade i 1910 (6.900 kr.).

    I 1911 blev ejendommen vurderet. Jeg vil bare lige som et kuriosum nævne, at ”Det bemærkes, at der er indlagt WC flere steder på ejendommen”, hvilket åbenbart ikke har været det almindelige. Jeg har jo allerede fortalt om forholdene på Ensomhed i 50’erne. Vandet kom fra Carolinekilden, hvor det forefandtes i rigelig mængde og af fortrinlig beskaffenhed.

    Et stykke jord blev lejet ud i 1911 til kreaturhandler A. Knudsen.

    Det er kun et meget lille udpluk af de papirer, vi har fra Carolinekildegården, jeg her har vist. Det sidste jeg vil vise er en side fra en regnskabsbog.

Her kan det ses, hvor meget proprietær Jespersen begravelse kostede i 1938. Gården blev i 1940 solgt til købmand Erik Hansen, og i 1968 blev den så eksproprieret, så Rismarksvej kunne blive forlænget til Næsby.