Paarup Foreningen havde have-markvandring onsdag den 12. august 2009 på Risbjergstedet.

Her fortalte Karin Ramskov Andersen fra arkivet inden selve have-markvandringen om tidligere beboere på stedet:

Det er lidt sjovt at tænke på, at der her på stedet har boet mennesker i mere end 200 år, og at vi kender deres navne.

Den første, vi kender navnet på, er Rasmus Nielsen. Han blev født i Vissenbjerg Sogn, men i 1799 tjente han på Damgården hos Mads Jørgensen. Han blev samme år gift med Ane Hansdatter, der var steddatter til Christen Jørgensen, Mads Jørgensens bror. De to brødre var forlovere for brudeparret.

I folketællingen fra 1801 kan man se, at Rasmus Nielsen, daglejer og husmand, boede i Risbjerghuset sammen med sin kone Ane Hansdatter. Han var 28 år, hun 34 år.

Der var ingen børn i ægteskabet, og allerede i juni 1801 døde Ane Hansdatter. Hun blev begravet den 13. juni, og den 4. juli bad Rasmus Nielsen om at blive gift med Anna Jensdatter. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre i Paarup, fordi Anna Jensdatter tjente i Sct. Hans Sogn. De blev derfor viet i Sct. Hans Kirke den 29. juli 1801.

Ved indførslen i Paarup Kirkebog står der, at han boede i Risbjerghuset, og det samme står der ved børnenes fødsler.

De fik i hvert fald fire børn:

1. Den 20. juni 1802 blev sønnen Niels døbt. Han døde allerede i oktober 1804.
2. Den 6. januar 1804 blev sønnen Jens født, fremstillet i kirken den 5. februar 1804.
3. Den 14. april 1806 blev sønnen Niels født, fremstillet i kirken den 18. maj 1806.
4. Den 26. maj 1811 blev datteren Anna født, fremstillet i kirken den 7. juli 1811.

I 1802 købte Rasmus Nielsen et stykke jord med hus af sin tidligere svigerfar Christen Jørgensen. Det har muligvis været det hus, han tidligere havde boet til leje i, Risbjerghuset. Så vidt jeg kan se, er det ikke det sted, hvor vi er nu, men matrikelnummer 30, altså Tyrsbjergvej 48. I 1811 købte Rasmus Nielsen imidlertid et stykke jord fra Svennebjerggaard, og det blev matrikuleret som nr. 11b og er altså den matrikel, vi nu befinder os på, og som kaldes Risbjergstedet. Jordstykket kostede 800 Rd. Rasmus Nielsen boede her til 1830, hvor han skødede ejendommen til sønnen Jens Rasmussen. Selv flyttede han til sin anden grund, Risbjerghuset, Tyrsbjergvej 48, hvor datteren og svigersønnen boede hos ham og hans kone. Han omtales som boelsmand. I 1834 døde hans kone Anna Jensdatter, men han blev boende hos datteren, men nu på aftægt. I folketællingen fra 1840 omtales Rasmus Nielsen som aftægtsmand, mens svigersønnen omtales som husmand, der lever af sin jord. Rasmus Nielsen døde i 1865, 92 år gammel.

Vi skal tilbage til Risbjergstedet, som Jens Rasmussen som sagt overtog efter sin far i 1830. Han var i 1829 blevet gift med Maren Madsdatter fra Vigerslev, og i 1831 og 1833 blev deres sønner, Mads og Rasmus født. For at få det til at løbe rundt arbejdede Jens Rasmussen også som væver, i lighed med flere af naboerne. Hans kone døde i 1861, og i 1862 afstod han ejendommen til den ældste søn, Mads. Aftalen mellem dem, som blev nedfældet i skødet, gik ud på, at Jens Rasmussen skulle sikres livsvarig aftægt, så da Jens Rasmussen døde i 1888 efterlod han sig intet.

Skødet er dateret den 12. oktober 1862, og den 11. november 1862 blev Mads Rasmussen gift med Kirstine Pedersen fra Stegsted. De fik en datter, Maren, født den 25. december1863, men allerede i juni 1864 døde Mads Rasmussen af brystsyge.

Kirstine Pedersen giftede sig igen i 1877 med Knud Jørgen Larsen fra Ubberud. I forbindelse med giftermålet skulle skiftet ordnes efter Mads Rasmussen. Ejendommens værdi blev sat til 3.200 kr. Enken bad om at få godtgjort 100 kr. til brug for sin begravelse, det var det, mandens begravelse havde kostet. Datteren, Marens, gavelod forhøjede hun af godhed til 2.000 kr. Dertil kom et uldent dynevår, 2 linneds dynevår, 2 korte og 1 lang hovedpude, 1 par hørgarns og 1 par blårgarns lagner, 1 klædeskab og en klædeskiste, i alt til en værdi af 100 kr. Da Kirstine ikke kunne betale penge­summen kontant, blev den sammen med varerne stående i huset indtil videre. Varerne skulle så udleveres efterhånden, som datteren fik brug for dem. Der kom ingen børn i Kirstines ægteskab med Knud Jørgen Larsen., der døde i 1886. Datteren Maren giftede sig i 1889 med Lars Peter Jensen fra Kerte. Han fik skøde på ejendommen i 1898, og Kirstine Pedersen kom på aftægt hos datteren og svigersønnen. Skødet var samtidig en aftægtskontrakt for Kirstine Pedersen.

Ifølge den skulle Kirstine have fri bolig og aftægt for livstid, hvilket betød, at hun skulle kunne benytte en stue på 3 fag. Stuen skulle holdes forsvarligt opvarmet og være forsynet med en kakkelovn, 2 borde, 4 stole, et sengested med 3 dyner, 4 hovedpuder, 6 par hørgarnslagner, en stor og en lille gryde, en æbleskivepande og en kaffekedel. Årligt skulle hun modtage 2 lispund flæsk, 4 skæpper gode friske kartofler, 1 skæppe nonnetitter, 1 skæppe andre gode æbler, ½ favn bøge­brænde eller 5 tønder Lüner kul. Hver termin skulle hun have 10 kr. i håndpenge, og der skulle ydes hende behørig pasning og pleje ved sygdom. Køberen (svigersønnen) skulle bekoste hendes begravelse efter egnens skik, og hun skulle begraves ved siden af sin afdøde mand.

Kirstine Pedersen døde i 1902, så aftægtsperioden blev kun på 4 år.

Maren Madsen fik 8 børn med Lars Peder Jensen, der døde i august 1907:

Knud Jørgen Jensen født 7. december 1890

Jens Mads Jensen født 6. marts 1893

Karen Kirstine Jensen født 26. oktober 1894

Karen Marie Jensen født 17. februar 1896

Jens Peder Jensen født 26. juni 1897

Anna Rasmine Jensen født 18. september 1899

Mine Hansine Jensen født 28. september 1901

Hans Jørgen Jensen født 27. februar 1905

Det kan ikke have været helt let for Maren Madsen at klare tilværelsen for så mange børn på det lille husmandssted, men efterhånden som børnene voksede til, hjalp de til, så godt de kunne. Risbjerg­stedet blev ved Maren Madsens død i 1932 overtaget af to af børnene Karen Marie og Hans Jørgen.

Karen Marie døde ugift i 1958, og broderen Hans Jørgen var hendes universalarving. Han døde i 1974, og søsteren Mine Hansine Jensen arvede ham. Da hun døde i 1977, var det slut med denne familie her på stedet. På arkivet har vi ikke mere om Rasmus Nielsen og hans efterkommere.

I 1977 blev ejendommen købt af Arne Jørgensen, der stadig ejer den, og som nu vil føre os rundt på ejendommen.