Vibelundgaard.

Uddrag fra I Odenses skygge. Paarup Sogn og Kommune indtil 1970.

Tarupgård og Carolinekilde hørte til det større hartkorn med ejere, der længe boede uden for sognet og lod gårdene drive af forvaltere. Vibelundgård svarede bedre til det traditionelle billede af et familielandbrug, hvor ejeren selv stod for driften. Efter ryttergodsets salg blev gården en del af Åløkkegård Gods, og ved udskiftningen af Stegsted blev en udflytning nødvendig, hvad der blev hjulpet på vej af gårdens brand i 1794. Knud Jørgensen havde fæstet Vibelundgård i 1840 efter at have giftet sig med den ca. 22 år ældre enke på gården. Trods sin alder købte Knud Jørgensen gården i 1872, måske med henblik på at afstå den, når hans plejedatter giftede sig. Efter brylluppet overtog svigersønnen Lars Christian Rasmussen gården i 1875.

 Inden da havde Knud Jørgensen bygget en ny lade og et tørve- og svinehus og indrettet en mælkestue i en kælder med vandkøling. Fornyelserne standsede ikke her, idet gården fik et maskinhus, hvor en hest via en bom og nogle tandhjul leverede trækkraft til et tærskeværk, en hakkelsesmaskine og en kværn. Hermed var Vibelundgård blandt de første fynske gårde med sådanne moderne indretninger.

 Lars Christian Rasmussen gik radikalt til værks, idet han inden 1884 lod bygge en helt ny gård, bortset fra stuehuset. Længerne blev opført på kampestenssokler, af gule mursten og med stråtag, og som det første byggedes en ny og moderne staldlænge. Derefter opførtes laden, som blev ekstra bred og høj. Gården skulle drives med stor kornavl, og Lars Chr. Rasmussen kasserede den under 10 år gamle hestegang og købte en dampmaskine på fire hestekræfter, som via aksler, remskiver og remme skulle give kraft til tærskning, maling af korn og skæring af hakkelse. Maskinen var en endnu større nyhed end Knud Jørgensens hestegang, og dens dampkedel blev brugt af konservesfabrikant Mads Rasmussen, som efter sin hjemkomst fra USA lejede den til sine første forsøg med henkogning af frugt.

Lars Chr. Rasmussen var så uheldig, at hans byggeri foregik, mens kornpriserne faldt. Den nye staldbygning viste ganske vist, at han ikke satsede ensidigt på korn, men at han var parat til at lægge mere vægt på mejeribrug. Husdyrbruget fik gode tider i 1890’erne, men Vibelundgårds ejer havde sandsynligvis rigeligt at afdrage og forrente, idet vestlængen aldrig blev gjort helt færdig, og det gamle stuehus blev stående. Selvom Lars Chr. Rasmussen først solgte gården i 1915, blev der ikke bygget mere.

***

    Vibelundgaard blev nedrevet i 1984’erne af Odense Bys Museer med henblik på senere genopførsel i Den Fynske Landsby. Det er dog aldrig sket, så den ligger stadig opmagasineret, efterhånden i dårlig stand.

Vibelund 1939

Vibelund 1952

Vibelund 1957