Den 31. oktober 1944 og den 21. marts 1945 bombede allierede fly Gestapos hovedkvarterer på Århus Universitet og i Shellhuset i København. Det var derefter nærliggende at vente et lignende angreb på Husmandsskolen, som blev camoufleret med maling og net. I begyndelsen af 1945 bad modstandsbevægelsen på Fyn om et angreb på Husmandsskolen og sendte kort og tegninger til London.
Angrebet kom den 17. april 1945, da krigens afslutning var nær, og hvor angrebets nytte var tvivlsom. Bombardementet blev en katastrofe. På grund af camouflagen var skolen svær at finde, og Gestapo blev advaret i god tid. Bygningen var derfor tom for tyskere, da seks engelske Mosquito-bombemaskiner, som var ledsaget af jagere, begyndte at kaste deres 500 punds bomber. Skolen blev totalt ødelagt, og mange private ejendomme i nabolaget blev ramt. Ni danskere blev dræbt, og ca. 20 blev såret.
Den manglende præcision under bombardementet af husmandsskolen den 17. april betød, at 12 bomber ramte ved siden af målet. Der blev blæst luftalarm kl. 16.05, og de første bomber faldt syv minutter senere. Angrebet synes at være kommet så hurtigt, at beskyttelsesrummene ikke blev brugt, og otte bomber ramte ejendomme på Husmandsskolens Allé, mens fire faldt på Østrupvej. De fleste af de ni dræbte var fra Paarup Kommune. De materielle tab var store, idet ca. 25 huse blev totalt ødelagt eller så stærkt beskadiget, at de var ubeboelige. Endnu flere huse blev mere eller mindre ødelagt, og der skete mindre skader så langt væk som på Tarup Skole og på Tarupgård.
I 2005 sørgede Paarup Lokalhistoriske Arkiv sammen med Paarup Foreningen for, at der blev opsat en mindesten på Jeppe Aakjærs Allé, som Husmandsskolens Allé nu hedder.
Hvert år den 17. april klokken 16.12 lægger Paarup Foreningen en krans ved stenen, og der er en lille højtidelighed.
