Bibliotek i Paarup Sogn
Førstelærer Johannes Mitballe Nissen ved Paarup Skole var meget historisk interesseret. Han begyndte i 1895 at beskæftige sig med kirken og fortsatte senere med sognets historie i almindelighed, men på grund af sit arbejde og sine mange tillidsposter nåede han ikke at fuldføre den planlagte sognehistorie, før han døde i 1915. I december 1912 søgte han sognerådet om at få overdraget kommunens arkiv, som han ville sortere for ved at skille det værdifulde fra det betydningsløse at uddrage et historisk overblik over kommunens styrelse. Senere ville han så indlemme det ordnede materiale i det folkebibliotek, der skulle oprettes i forsamlingshuset. Sognerådet gav tilladelse til, at han fik overdraget arkivet.
I 1896 oprettede førstelærer Nissen en lærerbogssamling på Paarup Skole ved hjælp af en bevilling fra sognerådet. Han skrev selv i embedsbogen, at der fandtes en protokol over værkerne, der stod til en butikspris på 200 kr. Han havde dog fået dem til en betydeligt mindre pris, hvilken skrev han ikke. Kommunen gav i flere år intet tilskud til bogsamlingen, der forøgedes ved ”temporære gaver fra førstelæreren, som lod samlingen tilflyde ikke så få bind af sin egen private bogsamling.”(Citat fra embedsbogen). I begyndelsen af 1908 skrev Nissen til sognerådet, at han gerne ville yde 100 kr. af egen lomme, hvis sognerådet ville give det samme beløb, så der kunne grundlægges et skolebibliotek, hvor skolens elever vederlagsfrit kunne forsynes med god læsning. Nissen tilbød at holde orden i bogsamlingen og at føre fortegnelse over anskaffede bøger og over udlånet til børnene. Det gik sognerådet ind på, og man sendte en ansøgning til staten om tilskud. Staten gav et tilskud på 50 kr. og sognerådet gav det samme. Der blev indkøbt bøger, så bogsamlingen det første år var på 120 bind. Året efter gav staten et tilskud på 35 kr., og bogsamlingen nåede op på 172 bind. De følgende år blev der ikke givet tilskud, men førstelæreren sørgede for en forøgelse af bogbestanden, så den i slutningen af 1912 var på 280 bind.
På et sognerådsmøde den 4. marts 1913 redegjorde J.M. Nissen for børnebibliotekets situation siden 1. januar 1908. Der var nu 676 bind og pladsmangel. Der blev bevilget nogle hylder til det såkaldte bogkammer på skolen. Der blev opstillet en reol til 15 kr. Der er en uoverensstemmelse i det oplyste antal bøger i børnebiblioteket. Ifølge sognerådets forhandlingsprotokol var der 676 bind, og i embedsbogen står der, at der er betydeligt over 300 bind ved udgangen af 1913. Begge antal er oplyst af førstelærer Nissen. De 676 bind kan muligvis være det samlede antal fra lærerbiblioteket og børnebiblioteket.
I 1910 blev forsamlingshuset i Paarup bygget. På den første generalforsamling i 1909, altså inden huset blev bygget, valgtes en bestyrelse på ni medlemmer, der udarbejdede en formålsparagraf, hvori der stod, at forsamlingshuset skulle gennem diskussionsmøder, foredrag, sang o.l. “virke for folkelig og kirkelig oplysning”, og huset kunne bruges til gymnastik, politiske møder, andre almennyttige anliggender og fester. I 1914 var grunden, hvorpå forsamlingshuset lå, betalt, og bestyrelsen mente, at det nu var på tide at begynde på anskaffelser til et folkebibliotek. Det fremgår ikke af forsamlingshusets forhandlingsprotokol, hvad der eventuelt blev indkøbt.
Nissens efterfølger som førstelærer, Niels Christensen, skrev i embedsbogen den 5. oktober 1915, at da han tiltrådte sit embede i august 1915, fandtes der intet katalog over bøgerne i lærerbiblioteket, og så vidt han kunne skønne, eksisterede der ikke et eneste bind af samlingen. Der fandtes heller ikke nogen fortegnelse over børnebiblioteket, og de få bøger, der var, var af en ringe kvalitet. Christensen fandt nogle få bøger, der tilhørte Paarup Sogns Læseforening. I alt var der omkring 150 bind, hvoraf kun få var mærkede ”Paarup Skoles Børnebogssamling” eller ”Paarup Sogns Læseforening”. Christensen ønskede med denne indførsel i embedsbogen at gøre opmærksom på, at han ikke kunne drages til ansvar for uordenen i biblioteket.
Førstelærer Christensen sørgede for, at der blev bragt orden i børnebogssamlingen. Der findes en regnskabsbog fra august 1916, hvori der også er et katalog over bogbestanden. Kataloget er ført op til 1961, i hvilket år der var 145 faglitterære og 487 skønlitterære bøger i samlingen. Regnskabsbogen er ført i samme tidsrum.
Der findes også en regnskabsbog fra Paarup Sogns Folkebibliotek fra 1916 til 1951, og bag i den findes bestyrelsens forhandlingsprotokol. Den er ført fra 1919 til 1963. Leder af biblioteket var indtil 1. december 1940 førstelærer Niels Christensen, hvor han overlod hvervet til andenlærer ved Paarup Skole Erhard Hvilsted. På det tidspunkt var der udlån hver fredag fra 16 til 17 og igen fra 19 til 20. Den 3. november 194 2 fik Paarup Sogns Folkebibliotek, der lå i kælderen under forsamlingshuset, et tilskud på 100 kr. til reoler og et bord. (Forsamlingshusets forhandlingsprotokol).
Erhard Hvilsted var bibliotekar ved sognebiblioteket indtil den 1. februar 1963, hvor lærer ved Paarup Skole, Raimond Nielsen, overtog den daglige ledelse af biblioteket. Da Paarup Ny Skole blev taget i brug i 1963, flyttede sognebiblioteket over på skolen, hvor det delte lokale med skolebiblioteket. Begge biblioteker havde Raimond Nielsen som leder. Sognebibliotekets åbningstider blev udvidet og var i 1969: Mandag 14-16 og 18-20, tirsdag 15-17 og torsdag 18-20. I forbindelse med kommunesammenlægningerne i 1970 blev sognebiblioteket en del af Odense Centralbibliotek, men indtil 1974 fortsatte det på Paarup Skole med Raimond Nielsen som leder. I 1974 flyttede det midlertidigt til Paarup Rådhus, inden det i 1976 fik sin nuværende placering i Tarup Centret.