Uddrag fra I Odenses Skygge. Paarup Sogn og Kommune indtil 1970.
Skrevet af Peter Ramskov Andersen.

1930	1949	1962

Husmandsforeningen

Andelsselskaberne bag forsamlingshuset og elektricitetsværket optog som hovedregel enhver, der ville købe en andel i huset, eller som havde brug for elektricitet. Husmandsforeningen burde derimod ifølge sit navn have en begrænset medlemskreds. Imidlertid var husmændene i Paarup Husmandsforening i 1906-1907 i mindretal i deres egen forening, idet kun 10 medlemmer ud af 21 kaldtes husmænd. Resten var håndværkere og gartnere, og der var en vejmand og to gårdejere. Nogle af disse var, sammen med en senere indmeldt købmand, formentlig blot “sympatimedlemmer”, der ønskede at støtte husmandssagen.

Foreningen blev stiftet den 4. marts 1902 på et møde i Villestofte. Frederik Hansen, der endnu ikke var flyttet til kommunen, talte, og husmand Hans Chr. Jensen fra Nymarkshuset i Tyrsbjerg valgtes som formand for 16 medlemmer. Foreningens formål omtales ikke på de første sider i forhandlingsprotokollen, men der var tale om både faglige og selskabelige aktiviteter. De første år diskuterede medlemmerne fælles indkøb af en såmaskine og af roefrø, og de deltog i regnskabskurser og husmandsrejser til andre egne af landet for at se på veldrevne ejendomme. I 1908 arrangerede foreningen sammen med foreningerne i Korup og Ubberud en høstfest, hvor deltagerne inden spisningen og dansen først lyttede til en tale om grundskyld og derpå hørte Frederik Hansen lægge et godt ord ind for den nye husmandsskole i Tarup.

Efter sognerådsvalget i 1907 sad der en husmand og en bolsmand i sognerådet, og husmændene forventede at få mindst tre mandater ved det følgende valg, idet sognet havde over dobbelt så mange huse som gårde og bolsteder. Husmandsforeningen vedtog at opstille snedker Kr. Jakobsen, husmand Rasmus Chr. Hansen og murer Karl Andersen. Husmændenes kandidater fik 59 stemmer ud af 139, hvilket gav tre mandater. Det var naturligvis en pæn fremgang, men ikke noget flertal. Ved valget i 1913 synes foreningen helt at have mistet følingen med vælgerne. Foreningen opstillede seks kandidater uden at få nogen valgt, men til gengæld blev der på andre lister valgt fire husmænd. Det var husmændenes, om end ikke husmandsforeningens, politiske højdepunkt i kommunen, og selvom der også ved senere valg kom husmænd i sognerådet, fik de aldrig igen flertallet. De mange tilflyttere i 1920’erne og 1930’erne stemte ikke på husmænd.

 Efter 1913 synes husmandsforeningen at have samlet sig om det, den oprindelig var oprettet til. Medlemstallet voksede pænt, og medlemmerne blev tilbudt de traditionelle foreningsaktiviteter: fællesindkøb, markvandringer, landbrugsfaglige foredrag, fester, bankospil, teaterture til Odense, husmandsrejser og udflugter.