I februar 2014 blev forsamlingshuset solgt. Det er nu indrettet som sundhedshus. Fotos fra åbent hus i sundhedshuset den 4. november 2016.

Nedenfor er en del af dens historie beskrevet. Fra “I Odenses Skygge. Paarup Sogn og Kommune indtil 1970”:

I 1909 bad 117 skatteborgere sognerådet om at lade bygge et gymnastik- og forsamlingshus ved skolen. Det kunne rådet ikke se nogen grund til, og sagen blev henlagt. Sognerådets negative indstilling var sandsynligvis ventet, for en tilsvarende henvendelse fra menighedsrådet havde fået samme behandling i 1906. Menighedsrådet mente, der manglede et mødelokale i sognet, og at det var bedst, at et forsamlingshus blev kommunalt, så man kunne sikre sig, at det kun blev anvendt til nyttige formål som f.eks. gymnastik og husflid.

Nogle dage efter det andet afslag mødtes 14 mænd fra kommunens forskellige dele i skolen for at drøfte at bygge et forsamlingshus på andelsbasis, og man vedtog at holde et stiftende møde i skolen den 27. juli. På dette blev der tegnet aktier af så godt som alle de 29 deltagere. En af de få undtagelser var sognepræsten, provst Valeur, der ikke ville binde sig, før han vidste, hvad forsamlingshuset skulle bruges til. Det eneste, han kunne få oplyst, stod som overskrift på tegningslisten: “Det er påtænkt, at der ikke må nydes destillerede drikkevarer i forsamlingshuset”.                   

Den første generalforsamling valgte en bestyrelse på ni medlemmer, der udarbejdede den formålsparagraf, som provst Valeur havde savnet. Forsamlingshuset skulle gennem diskussionsmøder, foredrag, sang o.l. “virke for folkelig og kirkelig oplysning”, og huset kunne bruges til gymnastik, politiske møder, andre almennyttige anliggender og fester.

Der var ikke enighed i kommunen om projektet, idet sognerådet gjorde knuder, da der skulle findes en byggegrund. Lærer Nissen var bestyrelsesformand for det kommende forsamlingshus og var villig til at afstå et stykke af skolejorden, hvilket sognerådet efter nogen nølen godkendte. Imidlertid gav sognerådsformand Niels Rasmussen besked om, at byggeriet ikke måtte gå i gang, før han havde talt med amtmanden om afståelsen, hvad der trak ud i måneder. Først i begyndelsen af maj 1910 lod Niels Rasmussen, der ikke længere var sognerådsformand, en tilfældig bemærkning falde til Nissen om, at han ikke havde gjort noget ved sagen, og at han egentlig også var ligeglad. For at spare tid vedtog bestyrelsen derefter at opgive at bygge på skolelodden og i stedet for prøve at købe en stump af Vrangsbæks Mark af Nordvestfynske Jernbane, som var i færd med at projektere den kommende bane.

Det vides ikke, om Niels Rasmussens forhalingsmanøvre blot skyldtes almindeligt smøleri, eller om der var tale om egentlig modvilje mod et forsamlingshus, der skulle bruges til folkelig, kirkelig og politisk oplysning. Selvom huset også tænktes anvendt til politiske møder, var Nissen noget utilpas ved at følge vedtægterne på dette punkt, og han nægtede kort efter indvielsen at lade de stedlige socialdemokrater leje lokale til en sammenkomst. Nissen følte afslaget retfærdiggjort, da han fik at vide, at et eventuelt overskud ved mødet skulle have været anvendt til at skaffe den socialdemokratiske forening en fane. Lærer Nissen erklærede, at forsamlingshuset ikke var bygget for at skaffe hverken socialdemokraterne eller “den konservative klike her i sognet” en fane. Til den konservative klike regnedes muligvis Niels Rasmussen og hans meningsfæller i sognerådet.

Trods besværet med at få en byggegrund, vrøvl med håndværkerne og uenighed i bestyrelsen blev forsamlingshuset indviet den 14. oktober 1910. Provst Valeur havde forsonet sig med husets eksistens og tegnet en aktie og var til gengæld blevet indbudt til at tale ved indvielsen, som gik planmæssigt med taler, fællesspisning, sang og afsluttende dans for ca. 200 gæster.

Det blev svært at finde og fastholde egnede værter i huset, en del af den første bestyrelse kørte træt og ønskede at gå af, og der var konstante diskussioner om økonomien. Johannes Nissen havde privat henvendt sig til “Kgl. Hofleverandør, Vin- og Konservesfabrikant M. Rasmussen i København”, tidligere Stegsted, for at bede om hjælp. Det var svært at få byggelån til en rimelig rente, og gårdejerne Lars Andersen og A.P. Rasmussen, begge fra Paarup, havde udlånt 5.000 kr. Da Mads Rasmussen kort efter lovede at oprette et legat på 5.000 kr., som skulle forrentes med 5%, blev pengene brugt til at indfri lånet til de to gårdejere. Mads Rasmussens hjælp fjernede de værste vanskeligheder, men sikrede ikke forsamlingshuset en økonomisk sorgfri tilværelse. Provst Valeur beklagede allerede i 1910, at trivielle økonomiske og praktiske spørgsmål overskyggede forsamlingshusets åndelige formål, og de kommende år var priserne på øl og kaffebord og lokalelejens størrelse tilbagevendende spørgsmål på generalforsamlingerne.

Forsamlingshuset blev et samlingspunkt for kommunens foreningsliv og stedet for mange private fester. Det er ikke muligt at lave en samlet opgørelse over kommunens foreninger med oversigter over begyndelsesår, love, bestyrelser og formænd, men det synes klart, at bygningen af forsamlingshuset gav stødet til oprettelse af en række foreninger, der nu havde fået et sted at holde deres generalforsamlinger, møder og fester. Før 1918 brugte følgende foreninger i større eller mindre grad forsamlingshuset: Afholdsforeningen, Brandforsikringsselskabet, Elektricitetsforeningen, Foderstofforeningen, Foredragsforeningen, Hesteassuranceforeningen, Husmandsforeningen, Læsekredsen, Skytteforeningen, Socialdemokratisk Forening, Sygekassen, Sygeplejeforeningen, Tyendeforeningen og Ungdomsforeningen. Huset blev også brugt af en søndagsskole og til opbyggelige møder.

Forsamlingshusets formålsparagraf og økonomi krævede et vist mål af frisind i administrationen af, hvem der fik adgang til huset. Hvis sognets foreninger betalte den krævede leje, var der normalt ikke problemer, men lærer Nissen ønskede som formand, at bestyrelsen skulle have ret til at afvise lejere, og at adgang til forsamlingshuset ikke skulle være en rettighed for alle. Afholdsforeningen, og andre foreninger, havde modsatrettede interesser, idet foreningen i 1914 kun havde ca. 30 medlemmer, hvoraf kun få var andelshavere i forsamlingshuset. Alligevel ønskede den fri adgang til forsamlingshuset og ret til selv at opkræve entré for at skaffe foreningen en indtægt. Det samme ønskede andre foreninger, og selvom det var sjældent, der blev sagt nej til at udleje huset, fik lejerne tit nej til ønsker om nedsat leje.  Private  kunne også leje sig ind for at holde fest, mens bestyrelsen var mere tilbageholdende,  når der var tale om at bruge forsamlingshuset som et led i erhvervsvirksomhed.

Pigegildet i forsamlingshuset i 1927. Bemærk at der på fortæppet er et maleri af Stævnepladsen.	Gymnaster uden for forsamlingshuset. 21. april 1930.	I 1952 blev forsamlingshuset udvidet.
Husmandstøsen blev opført i 1961.	Paarup Skole har holdt fastelavnsfester i forsamlingshuset. 1977.	En konfirmationssøndag i april 1998. Forsamlingshuset er klar til fest.