Dalgård lå på Stegstedvej 35a. Matr.nr. 153-5a, Stegsted By, Paarup.
I 1854 døde fru Knap på Aaløkkegaard, der hidtil havde ejet matr. 5a og 5b. 5a blev solgt til Jørgen Jørgensen, 5b til Christen Jørgensen.
1855 Skøde tinglæst 12. april fra fru Knaps bo (Åløkkegård) til Jørgen Jørgensen, der formentlig var bror til Christen Jørgensen, der købte matr.nr. 5b.
1857 Skøde tinglæst 8. januar fra Jørgen Jørgensen til Lars Jørgensen (muligvis endnu en bor).
1881 Skøde tinglæst 16. marts fra Lars Jørgensen til Peder Larsen.
1893 Skifteudskrift tinglæst 16. marts som adkomst for Peder Larsens arvinger. Skøde tinglæst samme dato til Jørgen Larsen.
1895 Skøde tinglæst 27. juni til Niels Jørgen Rasmussen.
1901 Ejer: Niels Jørgen Rasmussen.
1938 Skifteudskrift tinglæst 10. maj som adkomst for enke Hansine Rasmussen. Skøde tinglæst samme dato til Johannes Rasmussen (søn).
Fyens Stiftstidende 18. marts 1968. Indenrigsministeriet er nået til enighed med fhv. sognerådsformand Johs. Rasmussen, Stegsted, om at købe Dalgård på 11,5 ha for 708.000. Jorden skal bruges til et plejehjem for sindslidende. (Blev aldrig til noget).
Fyens Stiftstidende 21. august 1964 brændte Johannes Rasmussens gård i Stegsted. Det var Johannes Rasmussens søster, Methea, der opdagede branden ved 1-tiden. Hun vækkede broderen og svigerinden, der kun reddede nogle værdipapirer og nogle bryllupsbilleder. Gården nedbrændte til grunden. Fire søer, en ko og en kalv indebrændte sammen med 50 tønder utærsket korn.