Tarupgaard var sognets største gård.

I matriklen af 1664 står Anders Pedersen opført som ejer af Tarupgaard. Han var født i Drastrup ved Randers, og under svenskekrigene opholdt han sig på gården som skriver og ridefoged. Efter krigene måtte kongen afhænde mange gårde for at dække udgifterne ved krigen. Gården blev afhændet til Axel Sehested den 5. februar 1662. Tre måneder efter fik han lov til at sælge gården, og Anders Pedersen købte den. Skødet blev tinglæst den 6. august 1662.

Anders Pedersen og hans kone Birgitte Seeblad købte allerede i 1661 en gravplads i kirken. I 1936 stødte man i sideskibet i kirken på en trappe, der førte ned til et gravkammer med syv kister. De rummede Anders Pedersen og hans kone Birgitte Seeblad og muligvis nogle af deres slægtninge. De var ret velhavende og gav mange gaver til kirken. Da Birgitte Seeblad døde efterlod hun sig et rigt indbo, og hun kom i gravkammeret med maner. En kone vågede over hende i otte dage, fire degne sang. Hospitalspræsten og hans søn fik 20 rigsdaler, tjenestepigen fik et års løn på 4 rigsdaler samt silke og bånd til en hue og 8 rigsdaler i stedet for sørgetøj. I kirken er der opsat en mindetavle over Anders Pedersen og Birgitte Seeblad. Han døde i 1680, 71 år gammel. Hun døde i 1703 67 år gammel.

Gården blev solgt til major Scharffenberg for 1.878 rigsdaler. Han døde i 1727, og i 1730 nævnes Scharffenbergs svigersøn major Kühl som ejer.

I 1747 overtoges gården af kaptajn Adolph Christoffer Müllertz. Han købte den af afdøde majorinde Kühl. Han døde i 1749, begravet i Paarup Kirke. Hans søn, Johan Hinrich von Müllertz solgte i 1755 gården til Christen Weierup.

I 1753 indbød kaptajn Müllertz til ringridning m.m.. Indbydelsen findes på Lokalhistorisk Bibliotek, men om turneringen nogensinde blev afholdt står hen i det uvisse. Deltagerne skulle vise brugen af kastespyd, lanser, kårder og pistoler. Som mål skulle opsættes negerhoveder af træ.

Den 24. december 1755 blev der tinglæst skøde til Christen Weierup fra kaptajn Müllertz’ søn, kornet Johan Hinrich von Müllertz.

Den 6. august 1776 blev der tinglæst skøde fra Christen Weierup til Mathias Wædele på Tarupgaard med 6 huse. Christen Weierup blev begravet i Paarup den 5. januar 1778.

Jacob Østrup overtog gården i 1779, og i 1781 opførte han hovedbygningen. Allerede i 1788 overtog Marquart Thomsen gården. Thomsen blev begravet i Paarup den 5. juli 1819. Hans enke beholdt gården til 1838, hvor Jens Kraft Gyldendal fik skøde på den.

Købmand Hoffgaard i Odense købte Tarupgaard i 1857 for 60.000 rdl. Det har muligvis været i den forbindelse, at der blev afholdt en taksationsforretning.

***

 Taksationsforretning 1857:

1) Stuehus syd 24 fag, en etage, karnap med frontispice mod både have og gårdside. Alt i egebindingsværk med tegltag, 9 værelser, entre, køkken, folkestue, spisekammer, bryggers, 4 skorstene. Fjellegulve i alle værelser, i to af dem gipsede lofter, tapetserede eller malede vægge. Under de fem fag og de tilstødende karnapper er der kælder.

2) Vestre længe 35 fag, stråtag, egebindingsværk.

3) Nordre længe 23 fag, do, do.

4) Østre længe 34 fag, do, do.

5) Længe vest for 2) 16 fag, do, do.

6) En tilbygning mellem 2) og 5) på 9 fag.

Brønd med pumpe i den brolagte gårdsplads.

Ca. 1 td. land have. 145 td. land tilliggende, heraf 87 td. skov.

Der kan holdes 8 heste, 40 køer, 8-10 får.

Beliggende i en smuk og behagelig egn.

Vurderet til 66.000 rd.

***

1868 købte jægermester cand. jur. Henrik Charles Steenbach Tarupgaard tillige med 100 tdr. land i forbindelse med Næsbyhoved Søs udtørring. Han betalte 78.000 rd. + 7.000 rd. for avl, inventar og besætning. Han påbegyndte en udstykning, som hans enke fortsatte efter hans død i 1898. I 1905 solgte hun for 380.000 kr. Tarupgaard og Åløkkegård til overretssagfører Chr. Rasmussen, der videresolgte gårdene til a/s Kongehusmarken. A/S Tarupgaard købte Tarupgaard for 158.000 kr. A/S Tarupgaard fortsatte udstykningen.

Skøde af 13. november 1906 til A/S Tarupgaard på Tarupgaard m.m. Tinglæst 14. februar 1907.

Skøde af 21. oktober 1913 til hestehandler Rasmus Andersen, bestyrer Chr. Christensen og gartner Julius Eriksen på Tarupgaard m.m. Tinglæst 27. november 1913.

Skøde af 30. januar 1917 fra Rasmus Andersen og Julius Eriksen til Chr. Christensen på deres del af Tarupgaard m.m. Tinglæst 1. februar 1917.

I 1933 købte Paarup Sogneråd et stykke jord af proprietær Christensen til bygning af en skole i Tarup. 

I 1927 var der 16 arbejdsheste, 55 malkekøer, 3 tyre, 30 ungkreaturer, 10-12 svin og ca. 200 høns. Mælken blev solgt fra egne vogne i Odense. Mejeriet lå i den sydlige ende af kostaldlængen. Værelser ovenpå. Indlagt vand i køkken og stalde fra eget vandværk.

Tarupgaard havde et mejeri og flere mælkevogne, der kørte rundt til kunderne.

I 1953 skøde til Odense kommune på Tarupgaard m.m. Tinglæst 21. februar 1953.

Fyns Rideskole ejer også en del af Tarupgaards jord.