Vestergård, matr.nr. 197-7a, Villestofte By, Paarup.

Vestergaard. 1936.	Vestergaard.1949.	Vestergaard.1963.

Ved Paarup Foreningens have-markvandring i 2007 fortalte Karin Ramskov fra lokalarkivet følgende om gården:

I 1620 blev det besluttet, at der skulle være et gymnasium i Odense som en overbygning på latinskolen og som en forberedelse til universitetet, og i januar 1623 blev Odense Gymnasium indviet. Det lå mellem Skt. Knuds Kirke og klosterbygningen. Til at betale udgifterne ved driften af gymnasiet, herunder lærerlønninger, fik det overdraget nogle gårde fra krongodset, og en af dem var den nuværende Vestergaard, og sandsynligvis også Toftagergaard. Kronen ejede altså gården, men gårdens fæster/bruger skulle betale afgifterne til gymnasiet. De enkelte lærerembeder fik tildelt en gård. Vi kender først navnet på gårdenes ejere og bruger fra matriklen i 1664. Grunden til, at der blev udarbejdet en matrikel/oversigt over jordejendommene, var, at kongen ønskede et ensartet grundlag for jordbeskatningen, så der kunne komme penge i den slunkne statskasse. Riget fattedes penge efter svenskekrigene.

I 1664 er magister Christian opført som ejer. Det må uden tvivl være magister Christian Hansen Lund, der var professor i græsk ved Odense Gymnasium. Han var født i Lund, og hans far var Hans Mikkelsen, Christian IV’s lærer. Han var kendt for at være indviklet i en række processer, dels med sine kreditorer, dels med sine fæstebønder. En af fæstebønderne klagede til kongen, men hans angreb var så voldsomme, at han senere måtte bede omforladelse på Odense Herredsting. Om fæstebonden har været fra Vestergaard, vides desværre ikke. I 1664 var det Jørgen Rasmussen, der var fæster. Han døde i 1671, 52 år gammel.

Magister Christian Hansen Lund døde i 1672, og han blev efterfulgt af magister Lorenz Edinger. De sidste år inden Hansen Lund døde, lå han i strid med efterfølgeren. Magister Edinger havde nemlig søgt og fået embedet, da det rygtedes, at Christian Hansen Lund var død. Det viste sig imidlertid at være et par år for tidligt, så Edinger fik lovning på embedet i stedet og et professorat i filosofi, og fra 1671 fik han lov til at nyde det gods, der hørte til embedet i græsk. Det vil sige, Christian Hansen Lund protesterede og retsforfulgte Lorenz Edinger, fordi denne forbød bønderne at betale afgifter til Hansen Lund. Regeringen måtte skride ind, og det gjorde den med en erklæring om, at Edinger havde misforstået det kongelige brev, så Hansen Lund måtte derefter nyde godset, så længe han levede og kunne passe sit arbejde.

I 1688 er Lorenz Edinger opført som ejer, mens brugeren er Rasmus Pedersen. Lorenz Edinger døde i 1691.

I 1718 og igen i 1735 står professor Mule opført som ejer, mens brugeren er Oluf Hansen. Professor Mule må være Erik Mule, der var professor i græsk ved gymnasiet siden 1711. Han blev tilbudt et professorat i jura i København i 1726, men han afslog og blev i Odense, hvor han døde i 1751 (født 1669).

Brugeren i 1718 og igen i 1735 var Oluf Hansen, hvis datter, Bertha Olufsdatter, blev gift med Hans Henriksen, der overtog fæstet i 1748. Oluf Hansen har så nok boet på aftægt hos datteren og svigersønnen, han døde i hvert fald først i 1766, 78 år gammel.

Hans Henriksen døde i juni 1763, 44 år gammel, altså 3 år før svigerfaderen, og hans enke giftede sig i august samme år med Peder Larsen, der også overtog fæstet. Det var hurtigt efter mandens død, hun indgik et nyt ægteskab, men det var almindeligt den gang. Det gjaldt også, hvis en kone døde, at manden giftede sig hurtigt. Det var ikke let at drive en gård videre alene, og det var nok billigere og mere stabilt at have en ægtefælle til hjælp end at skulle betale en tjenestekarl/pige.

Bertha Olufsdatter døde som 37-årig i 1765, altså efter to års ægteskab.

Gården blev solgt på en auktion over ryttergodset i 1764. Den blev købt af justitsråd Larson, men Peder Larsen var fortsat fæster, indtil han købte gården i 1772. Peder Larsen døde i 1808, 85 år gammel. Han var på et tidspunkt blevet gift med Maren Larsdatter, der døde i juni 1829, 85 år gammel. Hvornår de blev gift, vides ikke, da det ikke var i Paarup. I januar 1829 solgte hun gården til svigersønnen Mads Andersen fra Vissenbjerg. Han var blevet gift med datteren Birthe Cathrine Pedersdatter i juni 1804.

I april 1852 døde Birthe Cathrine Pedersdatter, 77 år gammel, og i maj samme år overtog sønnen Peder Madsen gården, og Mads Andersen gik på aftægt. Han døde i september 1856, 79 år gammel.

Mens Peder Madsen havde gården, brændte bygningerne, og der blev bygget en ny. Om gården blev genopbygget på det sted, hvor den lå før, vides ikke. Det nuværende stuehus er fra 1927.

I 1879 blev gården endnu en gang overdraget til en svigersøn. Det var Niels Jørgensen, der var gift med Peder Madsens datter Karen, der døde allerede i 1891, 34 år gammel. Niels Jørgensen døde som 61-årig i 1909. Måske kunne arvingerne ikke blive enige om bodelingen, for i folketællingen fra 1911 står sønnen Niels Peter Jørgensen, der var ugift, som bestyrer af gården. Han døde imidlertid allerede i 1914 som 34-årig, og det blev hans svoger P. Chr. Madsen, der overtog gården.