I efteråret 1930 fik sognerådet en henvendelse fra en gruppe beboere, der ønskede en skole bygget i Tarup. Der blev nedsat et udvalg til at tage sig af spørgsmålet, og sognerådet lovede at overveje sagen velvilligt, men da der skulle forhandles, mødte kun et enkelt medlem af Tarupudvalget. Sognerådet konstaterede derpå, at interessen for en skole måtte være stærkt faldende, når man ulejligede sognerådet til ingen nytte.
Derefter hvilede sagen i 1½ år, og først da Karen Pedersen meddelte, at hun ville lukke Tarup Privatskole den 1. oktober 1933, satte sognerådet sig i bevægelse. Privatskolens 110 børn fra kommunen skulle undervises, og sognerådet vedtog derfor at gøre forberedelser til en ny skole og at tage på studietur til Næsby, Lumby og Allested, hvor der var landsbyordnede skoler af forskellig størrelse. Tarupforeningen indkaldte til møde og fik vedtaget en resolution med krav om en købstadordnet skole, og områdets forældre kom med deres krav til byggeriet: skolen skulle ligge centralt i Tarup og have fire klasseværelser, gymnastiksal, sløjdlokale og de nødvendige lærerboliger. Der skulle være plads til udvidelser, og privatskolens to lærerinder, frk. Nielsen og frk. Mikkelsen, skulle ansættes ved den nye skole.
Sognerådet vedtog at låne 80.000 kr. til den nye skole, og at grunden skulle købes af proprietær Christensen på Tarupgaard. Licitationen over den nye skole blev holdt i april 1933, og det meste af arbejdet gik til håndværkere fra andre kommuner, idet dog syv af Paarups arbejdsløse blev ansat til at grave ud til kælderen. I en tid med stor arbejdsløshed var det let at finde lærere, og der kom 96 ansøgninger til lærerembedet og 66 og 38 til henholdsvis lærerinde- og forskolelærerindestillingen. Som lærer blev ansat Karl Albert Larsen fra Strib.
Tarup Skole led fra begyndelsen af vokseværk. I marts 1934 var der 137 børn, og lærerne regnede med 191 pr. 1. maj. Alligevel ventede sognerådet til 1935 med at ansætte en ny lærer.
Tarup Skole skulle 1. april 1940 være købstadordnet og have fire nye klasselokaler samt skolekøkken, lærerværelse og sløjdlokale.
Befolkningstallet og dermed også børnetallet steg i kommunen, og i december 1962 blev der indviet to byggeafsnit til en samlet pris på 5,3 millioner kr. Senere er der sket flere udvidelser og moderniseringer, de sidste kort før 75-års jubilæet.