Teksten er hentet i Tarup-Paarup Idrætsforenings jubilæumsskrift fra 2003, skrevet af Peter Ramskov Andersen.

Den første skytteforening på Fyn blev oprettet i 1861, og efter den tabte krig mod Prøjsen og Østrig i 1864 tog bevægelsen fart, stimuleret af ønsket om revanche for nederlaget og håbet om at vinde Sønderjyl­land tilbage. Skyttefor­eningerne skulle lære de unge mænd at bruge et gevær, før de blev soldater, samt gøre det muligt for tidligere soldater at bevare deres skydefærdigheder.

    Der blev derfor indkaldt til et møde på rådhuset i Odense, og den 3. januar 1866 mødte 170 mænd op med stiftamtmand Unsgaard i spidsen. Fra Paarup Sogn mødte gårdejer og sognefoged Rasmus Nielsen og lærer Ole Hansen Nissen, begge fra Snestrup. På mødet stiftedes Odense Amts Skytteforening, amtet blev opdelt i kredse, og Paarup kom sammen med Korup og Ubberud Sogne til at udgøre 8. kreds. Kredsens første formand blev proprietær Bülow fra Tanggård i Ubberud Sogn, men han blev få uger senere afløst af lærer Nissen, som hurtigt fik organi­seret en forening. I marts måned var der 25 unge og 5 ældre skytter i Paarup Kommune, samt hvad der var næsten lige så vigtigt for den nye og fattige forening: 62 bidragydende medlemmer. I Ubberud var der lidt flere med­lemmer, mens interessen for sagen i Korup ikke var stor nok til at oprette en forening.

    Selvom om skytternes ledere betragtede foreningsarbejdet som en sag med nationale overtoner, skyttesagen, erfarede lærer Nissen som så mange senere forenings­formænd, at det var svært at holde på medlemmerne. Efter et år klagede han over, at interessen var faldende, og at det var svært at få opkrævet medlemskontingentet. Antallet af aktive skytter faldt voldsomt, efter at kontingentet var blevet fordoblet til 1 rigsdaler om året, et stort beløb for en ung tjenestekarl. Det lykkedes dog at finde 20 medlemmer fra sognet til at deltage i amtsforenin­gens præmie­skydning i 1868, og delingen ville også gerne deltage i konkurren­cen i eksercits, men ikke i andre legemsøvelser. Resultatet af skydningen kendes ikke, men i 1881 blev Carl A. Andersen, der var tjenestekarl i Villestofte, nummer 1 blandt 26 deltagere med 53 points for 10 skud.

    Konkurrence var en vigtig del af skytternes foreningsliv, såvel i den enkelte forening som mellem foreningerne. Trangen til at vinde fik enkelte gange en skytte til at prøve at forbedre sit resultat på ureglementeret vis, enten for at få æren ved en bedre placering eller en af de eftertragtede præmierif­ler. I 1909 blev en skytte fra Paarup Sogn mistænkt for at have fusket med tallene på sit resultatkort ved en skyttefest i Bogense, og han blev derfor kaldt til forhør på foreningens kontor. Isoleret betragtet kunne det være ret ligegyl­digt, om skytten fra Paarup havde fået 29 eller 21 point for tre skud, men da der tidligere havde vist sig tilbøjeligheder blandt de fynske skytter til at snyde med resultater­ne, besluttede amtsforeningens ledelse at bruge sagen som et afskrækkende eksempel, og det blev vedtaget at overlade sagen til politiet til eventuel tiltale for bedrageri. Synderen fik en bøde på 60 kr., men det vides ikke, om det skete ved en domstol, eller om det offentlige nægtede at bruge tid på sagen og overlod straffen til amtsforenin­gen.

    Den militært prægede eksercits var ikke populær i skyttefore­ningerne, som derfor tog gymnastik på programmet. I 1881 gav amts­foreningen foreningen i Paarup 15 kr. til køb af gymnastik­redska­ber, men der kom ikke meget ud af investeringen. Først i 1884 nævnes det, at 15 medlemmer og 10 børn dyrkede gymnastik. Det er den første kendte omtale af organiseret gymnastik i kommunen uden for skolen, men allerede i 1886 var gymnastikken ophørt, og fore­ningen synes ikke at have genoptaget den.

    Skytteforeningen levede en usikker tilværelse med hyppigt skiftende formænd og få medlemmer. Foreningen skrantede i lange perioder, og mellem 1896 og 1913 gik den i dvale fem gange for så at genopstå efter en kortere stilstand. I 1925 var der kun 10 aktive skytter, og året efter indstillede Paarup Skytte­forening virksomheden endeligt. Foreningen blev først genoplivet i 1972. Sammen med skytteforeningen forsvandt muligheden for at dyrke idræt under organiserede former i Paarup Kommune. Det er muligt, at kommunens gymnastikin­teresserede ikke havde lyst til at melde sig ind i skytteforeningen for at puste liv i gymnastikken, idet der sidst i 1920’erne var strid på landsplan mellem gymnaster og skytter, der var organiseret i De Danske Skytte- og Gymnastik­for­eninger. Skillelinjen udgjordes bl.a. af synet på, hvad gym­nastik­ken skulle bruges til. For skytterne var den en del af den fysiske træning, der skulle gøre medlemmerne til gode soldater, mens mange gymnastikledere med højskole­tilknyt­ning mente, at gymnastik gavnede den personlige udvikling, og at den derfor var et led i en større helhed.

    På det mere jordnære plan kritiserede gymnasterne skytterne for at jagte præmier i form af sølvbægre og andet sølvtøj, og det blev mere end antydet, at øl spillede en rolle ved skyttestævner­ne. Den mest kendte kritiker var Niels Bukh, der i 1920 havde grundlagt gymnastikhøjskolen i Ollerup på Sydfyn, hvor hundreder af unge blev uddannet som gymnastikledere, delingsførere.